Kapitel 1

Vi er nået frem til året 1987, jeg er flyttet fra Aarhus ud på en lille ejendom, hvor der er lidt jord til og et par bokse, hvor der kan stå et par heste. Jeg har min gode Cheri RDS 5053 med mig sammen med en flink, frisk ridehest ved navn Sanne. Cheri har medbragt sit føl, og er igen ifolet denne gang med DV hingsten Fineman DH 255.

Jeg har altid været bidt af en gal hest helt fra jeg lærte at tale, jeg er praktisk taget vokset op med heste omkring mig, og interessen for de smukke guldfarvede dyr er blevet større med alderen og efter Tøsen. Så jeg begynder lige så stille min søgen efter jaaaa, det er jeg ikke helt sikker på i 1986, men det skal vise sig, at min søgen får min vej til at krydses med en af datidens kendte hestehandlere. Det kommer vi dog først til noget senere i min fortælling.

Sommeren 1987 bruger jeg på at søge rundt efter det, som jeg ønsker mig. Jeg vil så gerne have en af de guldfarvede og meget gerne en hingst. Jeg har nået at se på flere dejlige hingsteplage, men har dog ikke lige præcis fundet den, hvor kemien er den helt rigtige. I august har jeg dog et par gange besøgt nogen, og slutteligt har jeg set en 2 års hingst, noget fersk i farven og dertil meget ranglet, langt fra det jeg søger og langt fra færdig i udvikling. Plagen har jeg dog svært ved at glemme igen, så det ender med, at jeg får en aftale istand med hestehandleren, om at jeg kan få lov til at købe ham. Den dag han ankommer, der måler vi ham med stangmålet. Han er 148 cm. Slet ikke den størrelse, som jeg har ønsket mig! Faktisk en hel del mindre end, det som jeg havde sat mig for at købe. Nå men nu er han købt, og han er flink og rar. Jeg bliver rådet til at fremstille ham til kåring allerede i august 1987, hvilket skal vise sig, at være en meget dårlig ide, da han jo slet ikke er færdig med at vokse og tillægge sig muskler m.m. Så det ender i en fiasko og vi tager hjem igen. Han bliver passet og kælet for, og begynder da også at tage form hen over vinteren, men han er stadig meget ranglet, da vi når frem til foråret 1988. I forbindelse med vaccination siger dyrlægen ret drillende – skal du ikke snart have den der redet til – altså inden den bliver alt for stor for dig……….. Også finder vi da ret hurtigt stangmålet frem igen, og johhh han er sørme vokset godt – 157 cm er han nu i det tidlige forår 1988. Intet under, at han har været svær at fodre pæn i vinterens løb, når han har brugt alle kræfterne på at blive stor.

Cheri bringer mig den 20. maj 1988 et hoppeføl, der i min terminologi har hele pakken. Den er rød med masser af aftegning. Føllet får navnet Bell Amie, og hun kommer ligeledes til at følge mig i rigtig mange år. Som foråret går så beslutter jeg, at jeg vil bruge den ranglede guldfarvede hingst til at bedække Cheri med, og inden længe så er hun ifol med ham.

Sommeren bringer endnu en kåring og endnu en fiasko, han er stadig ikke klar til at gå til kåring, nu 158 cm, så beslutningen om at få ham tilredet tager form. Samtidig ansøges avlsforbundet om en dispensation til ham, denne gives, og han får tilladelse til at avle 5 afkom, der før eller siden skal fremstilles eller præstere i avlen.

Tilridningen er i modsætning til kåringen en success. Han er fantastisk at ride på, let og bøjelig, villig og god til at lære nyt, dog med temperament og tænding.